Ny undersøgelse viser, at børn og unge kæmper for at passe ind

| Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for den, hun er. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, støttet af Nordea-fonden og Ole Kirk’s Fond. Børn og unge fortæller om snævre rammer for at få en plads i vennegruppen, og de vender ansvaret indad, hvis de står uden for. Børns Vilkår efterlyser national handleplan for at bekæmpe børn og unges psykiske mistrivsel.

”Altså der er meget, man skal leve op til, og man skal være den, der har det perfekte liv med mange venner. Og se godt ud og poste de rigtige ting og sådan noget”.  

Det siger Selma fra 8. klasse i en ny undersøgelse, Børns Vilkår har lavet med støtte fra Nordea-fonden. I interviews med mere end 100 børn og unge fra 5. og 8. klasse, bliver der fortalt om, at man skal være udadvendt, sjov og højlydt for at blive accepteret i vennegruppen. Og hvis de ikke føler, at de passer ind, oplever ensomhed eller mobning, skyder de skylden på sig selv.

”Når man er den person, som man virkelig er, så er folk sådan; ’hvorfor er du så underlig’, eller sådan noget. Så kan det godt være hårdt, fordi så kan man godt mærke på folk, at de bare godt kunne lide én, fordi man lod som om, man var én, som man ikke var”, siger Sabine fra 8. klasse.

”Det er rystende, at så mange børn og unge føler, at de skal spille skuespil for at passe ind i meget snævre normer– og helt forkert, at de synes, det er deres egen skyld, hvis de holdes uden for. Undersøgelsen understreger, at samfundet har et alvorligt problem med psykisk mistrivsel hos børn og unge. Vi mangler en national handleplan, der fremmer trivslen, og kan understøtte bedre rammer for, at børn og unge kan indgå i positive fællesskaber”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Undersøgelsen bygger desuden på to spørgeskemaundersøgelser finansieret af Ole Kirk’s Fond, med 5.748 besvarelser fra elever i 4., 5., 7. og 8. klasse. Kun hver anden pige i 8. klasse svarer, at hun ’meget ofte’ eller ’altid’ er glad for at være den, hun er. Og næsten hver tredje oplever lav livstilfredshed.

”Undersøgelsen giver et vigtigt indblik i, hvordan det rent faktisk står til med skolebørnenes oplevede livskvalitet. Undersøgelserne er ikke så overraskende - trist læsning, der bekræfter behovet for handling,” siger Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.

 Find den fulde rapport her:

https://bornsvilkar.dk/bornogungekaemper

Piger skal være pæne, mens drenge skal være macho

I undersøgelsen fortæller børnene også om kønnede forventninger. Drenge skal være seje, machoagtige og må ikke vise følelser, mens piger skal have den perfekte krop, det rigtige tøj og vise følelser. Børnene peger selv på, at det er et ”dumt” levn fra fortiden.

”Jeg føler, at der er flere ting, som piger skal leve op til, end drenge skal leve op til. Fordi ofte de ting som drenge gerne vil have, det er stor røv, store patter og sådan noget. God krop og timeglas og alt muligt. Mens drenge, de skal bare være sådan veltrænede, være sjove”, siger Victor fra 8. klasse.

”Gode liv er ikke perfekte liv – mange børn fortæller, at de føler, at de skal leve op til en masse forventninger om at leve perfekte liv, opføre sig på en bestemt måde og se ud på en bestemt måde for at blive del af fællesskabet. Vi vil gerne understøtte, at fællesskabet rummer os alle sammen og er så mangfoldigt som muligt”, siger Christine Paludan-Müller, Uddelingschef i Nordea-fonden.

 

Fakta
  • Undersøgelsen ’Børn og unge kæmper for at passe ind’ er en del af et treårigt projekt støttet af Nordea-fonden. Det centrale i projektet er en ny vidensbank, der skal skabe mere og bedre viden om børn og unge. Børn og unge skal desuden være med til at udvikle indsatser på baggrund af den indsamlede viden. Vidensbanken ejes og drives af Børns Vilkår.

  • Den ene del af undersøgelsen består af kvalitative interviews med 102 børn og unge fra 5. og 8. klasser fra hele landet, som har fået mulighed for at sætte ord på, hvad der kan gøre, at man er ked af det, ensom, eller ikke er glad, for den, man er.

  • Den anden del af undersøgelsen er baseret på to panelundersøgelser med i alt 5.748 besvarelser fra elever i 4., 5., 7. og 8. klasse. Panelundersøgelserne er finansieret af Ole Kirk’s Fond og viser bl.a., at trivslen falder op gennem skolealderen for især pigerne.

    • 18 pct. af pigerne i 4. klasse svarer, at de har lav livstilfredshed, mens det i 8. klasse gælder 30 pct.
    • 9 pct. af pigerne i 4. klasse svarer, at de den seneste uge har haft det så dårligt, at de ikke havde lyst til at lave noget som helst. I 8. klasse gælder det 17 pct. af pigerne. Blandt drengene ligger det på 7 pct. på alle klassetrin.
    • 73 pct. af pigerne i 4. klasse svarer, at de den seneste uge har været glade for, hvem de er – i 8. klasse gælder det 49 pct. af pigerne. Blandt drengene svarer 83 pct. i 4. klasse, at de er glade for, hvem de er – i 8. klasse gælder det 73 pct.