Vi fremmer livskvaliteten for børn og deres familier

Alle børn fortjener en tryg barndom med hjerterum, positive fællesskaber og nære relationer.

Ole Kirk’s Fond ønsker at fremme livskvalitet gennem at  styrke børn og deres familier. Vores mål er at bidrage til, at børn får de bedste forudsætninger for en positiv udvikling i livet. Vi gør en forskel ved at støtte projekter, indgå samarbejder og udvikle løsninger, som gavner børnene og deres relationer. 

I Ole Kirk’s Fond har vi et særligt blik for udsatte og sårbare børn og familier, men vi støtter også brede og forebyggende indsatser, der styrker børns trivsel og udfoldelsesmuligheder generelt.

Alt Text
Alt Text
Alt Text
Alt Text

Om Ole Kirk's Fond

Ole Kirk’s Fond er en almennyttig fond, som oprindeligt blev stiftet for at gøre Billund attraktiv for LEGO® medarbejdere og deres familier.

Fonden favner fem hovedstøtteområder. I dag er omdrejningspunktet for mange af fondens aktiviteter det sociale område med primær fokus på at skabe tryghed, trivsel og udfoldelsesmuligheder for børn.

Billund har fortsat en særlig plads i fonden, og vi støtter op om lokale ildsjæle, som bidrager til fællesskabet, og som er med til at gøre lokalområdet attraktivt.

Læs mere om vores støtteområder

Vi har pligt til at forvalte det betroede så godt som muligt.
- LEGO® grundlægger, Ole Kirk Kristiansen, 1916
Alt Text
Alt Text

Børn har ret til at være børn

Alle børns ret til at være børn var en gennemgående drivkræft for LEGO grundlæggeren, Ole Kirk Kristiansen. Ole Kirk’s Fond blev stiftet til minde om ham og efterlevelse af det hjerterum, han repræsenterede.

Hans pionérånd, nytænkning, handlekraft og omsorg for andre er i dag omdrejningspunktet for Ole Kirk’s Fonds arbejde.