Vi uddeler årligt mellem 250 - 300 mio. kr. årligt til almennyttige formål inden for det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og humanitære område. Ifølge seneste analyse baseret på Fondenes Videnscenters oversigt over de 100 mest bevilgende fonde og foreninger i Danmark i 2022 er Ole Kirk’s Fond i top-15 over de mest uddelende.
Den årlige uddelingssum kommer fra afkastet af fondens egen grundkapital samt midler fra LEGO Fonden, som ejer 25 % af LEGO Koncernen. Bevillingerne fra Ole Kirk’s Fond er derfor muliggjort af det overskud, som medarbejderne i LEGO Koncernen er med til at skabe.
Familien Kirk Kristiansens holdingselskab, KIRKBI, som ejer 75 % af LEGO Koncernen, afholder alle fondens administrationsomkostninger, herunder aflønninger af sekretariatet for at sikre at mest mulig af afkastet går til projekter. Ole Kirk's Fond trækker også på kompetencer og ressourcer fra KIRKBI efter behov.