Socialt

Sisterhood 3.0

- Øget trivsel på erhvervsuddannelserne.

Fakta

GirlTalk styrker trivsel blandt piger på erhvervsuddannelser gennem Sisterhood-grupper, der forebygger mistrivsel, reducerer frafald og skaber trygge, støttende fællesskaber.

  • Projektnavn Sisterhood 3.0
  • Partner GirlTalk
  • Bevilling 11,73 mio. kr.
  • Periode 2024 - 2027
Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er for højt  

Det er en kendt problemstilling, at antallet af piger, der ikke trives i deres ungdomsliv, er stigende. Hver sjette pige fra 10-16 år siger, at de altid eller meget ofte har været kede af det, og 11 % af pigerne fortæller, at de altid eller meget ofte har følt sig ensomme (Børns Vilkår). 

Den stigende mistrivsel er et alvorligt samfundsproblem og har ofte store konsekvenser for pigernes sociale relationer og uddannelse. Med et frafald på op til 40 % per årgang på visse erhvervsuddannelser er der et stort potentiale i at arbejde med at fastholde unge piger gennem trivselsfremmende indsatser. Det kan være svært at fastholde unge på erhvervsuddannelserne, fordi mange oplever manglende tilhørsforhold, uklare forventninger og en praksischok, når uddannelsen ikke lever op til deres forestillinger. Udfordringer som social isolation, usikre lærepladser og manglende støtte i overgangen mellem skole og praktik kan få især unge til at falde fra – uanset fagretning. 

Fællesskaber og individuel støtte skal øge trivslen 

Sisterhood skal øge trivsel og mindske frafald blandt piger på erhvervsuddannelserne gennem stærke fællesskaber og individuel støtte. GirlTalk har gennem de seneste 6 år udviklet gruppeforløbene Sisterhood, hvor man arbejder med  at give piger den nødvendige tid og trygge rammer til at opbygge stærke relationer, arbejde med personlig udvikling og styrke deres selvværd og trivsel. 

Projektet henvender sig til unge kvinder på erhvervsuddannelser, der oplever lavt selvværd, ensomhed eller psykiske udfordringer. Målgruppen inkluderer piger under 18 år, som kan have svært ved at navigere i sociale fællesskaber, og som har brug for støtte til at håndtere pres og forventninger fra omgivelserne. 

Sisterhood har vist et stort potentiale i forhold til at mindske ensomhed, ligesom det har givet pigerne konkrete redskaber til at håndtere svære livssituationer, hvilket også har stor indflydelse på at fastholde pigere på ungdomsuddannelser. Med fokus på erhvervsuddannelserne omfavner Sisterhood nogen af de unge kvinder, som har størst frafald i landet.

Line Rasmussen, projektchef for det sociale område i Ole Kirk’s Fond.

Sisterhood har vist et stort potentiale i forhold til at mindske ensomhed, ligesom det har givet pigerne konkrete redskaber til at håndtere svære livssituationer, hvilket også har stor indflydelse på at fastholde pigere på ungdomsuddannelser. Med fokus på erhvervsuddannelserne omfavner Sisterhood nogen af de unge kvinder, som har størst frafald i landet.

Line Rasmussen, projektchef for det sociale område i Ole Kirk’s Fond.

Samarbejdspartner

Projektet varetages af GirlTalk, som hjælper piger og unge kvinder mellem 12 og 24 år. Foreningen blev etableret i 2004 med en mission om at forebygge mistrivsel, styrke selvværdet og hjælpe dem, som har det svært. Organisationen har mangeårig erfaring med samtalegrupper, anonym rådgivning og psykologsamtaler.