Kulturelt

Skakkens Hus – hjernens motionscenter®

- Et nyt samlingspunkt i København, hvor børn og unge kan mødes og styrke deres trivsel gennem leg, læring og fællesskab med skakken som omdrejningspunkt.

Fakta

Skakkens Hus er et nyt mødested i København, hvor børn og unge styrker trivsel og fællesskab gennem legende læring med skoleskak i centrum.

  • Projektnavn Skakkens Hus – hjernens motionscenter®
  • Modtager Dansk Skoleskak
  • Bevilling 4,5 mio. kr.
  • Periode 2022 - 2026
Læs mere

Et mødested for læring, fællesskab og mental sundhed 

Med støtte fra bl.a. Ole Kirk’s Fond etablerer Dansk Skoleskak Skakkens Hus – hjernens motionscenter® i hjertet af København. Det 750 m² store hus bliver et nyt mødested, hvor skoleskak bruges som redskab til at fremme mental trivsel, social sammenhængskraft og legende læring – særligt for udsatte og tænksomme børn og unge. 

Mental trivsel og deltagelse gennem leg og skoleskak 

Skakkens Hus skal bidrage til bedre trivsel, faglig og social udvikling for børn og unge gennem leg og hjernetræning – et modtræk til den stigende digitale afkobling og ensomhed. Skoleskak har dokumenteret effekt på børns koncentration, empati og evne til at indgå i fællesskaber. Målet er at give flere børn mulighed for at lykkes – både fagligt og menneskeligt. 

Børn og unge, der mangler plads til at tænke 

Skakkens Hus henvender sig bredt til børn og unge; Herunder skoleklasser fra hele landet, børn og unge som ikke tiltrækkes af traditionelle sportsaktiviteter, ligesom huset vil være et sted, hvor børn og unge med ADHD, autisme eller indlæringsvanskeligheder kan fordybe sig i skakken.

Projektet er udover Ole Kirk's Fond støttet af bl.a. A.P. Møller Fonden og Realdania.

Tilbud i Skakkens Hus

Leg og læring i hverdagen

Læringsforløb for børnehaver og skoler (fx SKAK+MAT® og SFA®) samt mini-games og legende læring i trygge rammer.

Fællesskab og rollemodeller

Kursusforløb for unge rollemodeller (PLAYMASTERS®) og målrettede aktiviteter for børn og unge med særlige behov.

Sociale mødesteder

Kings Café, lokale events og internationale skakdage, hvor fællesskab og kultur mødes på tværs af alder og baggrund.