Scroll

Skole OL-finalerne i Børnenes Hovedstad

Fra 2021 til 2024 er Børnenes Hovedstad, Billund, vært for Skole OL-finalerne, hvor elever fra 4-8. klasse deltager og konkurrerer i klassiske OL-discipliner.

Mange discipliner

Skole OL består af otte klassiske OL-discipliner – Atletik, bowling, bueskydning, cricket, dans, o-løb, roning og parasport for elever med fysiske udfordringer. Alle discipliner i Skole OL er funderet på de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay og hele klassen konkurrerer sammen som ét hold.

Landsdækkende begivenhed

Siden 2012 har Skole OL været en landsdækkende begivenhed, hvor værtskabet for finalerne er gået på tur mellem forskellige byer. Med en donation fra Ole Kirk’s Fond er Børnenes Hovedstad, Billund, vært for Skole OL-finalerne fra 2021 til 2024, hvorefter stafetten gives videre.

Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik Forbund står bag Skole OL med støtte fra TrygFonden, Nordea-fonden samt et tæt samarbejde med en række specialforbund.

Der er så mange fine takter i Skole OL, hvor børn fra hele landet engageres i et positivt og inkluderende fællesskab. Ole Kirk’s Fond er glad for at understøtte realiseringen af Skole OL-finalerne i Børnenes Hovedstad, Billund, fra 2021 til 2024. Skole OL-finalerne er også med til at samle lokale kræfter og frivillige i Billund omkring afviklingen.

Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond
Alt Text

Skole OL-finalen 2023

Se hvordan det så ud, da Travbyen i Billund i 2023 blev forvandlet og børn fra fjerde til ottende klasse konkurrerede i otte klassiske OL-discipliner til finalerne i Skole OL.