Ole Kirk's Fond støtter Knæk Cancer 2019
25. oktober 2019 | Knæk Cancer, Donation Ole Kirk’s Fond arbejder for at fremme livskvaliteten for børn og deres familier. Med dette formål har Ole Kirk’s Fond igen i 2019 valgt at støtte initiativet ’Knæk Cancer’ med 2.000.000 kr.
Hver tredje dansker diagnosticeres på et tidspunkt i sit liv med kræft og i dag lever omkring 300.000 danskere med en kræftdiagnose, der påvirker deres liv, deres hverdag og deres pårørende. Og alt for mange familier lever med sygdommen tæt inde på livet.
Bevillingen fra Ole Kirk’s Fond er øremærket til at styrke kræftforskningen nu og i fremtiden til gavn for familier ramt af kræft. Knæk Cancer er en national oplysnings- og indsamlingskampagne om cancer, helbredelse og forskning, som TV 2 og Kræftens Bekæmpelse står bag. Kampagnen kulminerede i et stort indsamlingsshow lørdag den 26. oktober på TV 2, hvor bevillingen fra Ole Kirk’s Fond blev offentliggjort af TV værterne.
For mere information: Knæk Cancer 2019